hist kort 1779Udskiftningen 1781 – byens opbrud

En gang imellem foregår udvikling i store spring. Sådan har det også været i Ramløse et par gange. Ganske vist havde man oplevet overfald, katastrofale epidemier og skiftende regler for skatter og afgifter. Men Ramløse lå trods alt, hvor den altid havde ligget; og så en dag kom alligevel den helt store forandring.

I sidste halvdel af 1700-tallet havde man mange steder i Europa eksperimenteret med ændrede dyrknings-former af landbrugsjorden. Udbytterne var alt for ringe. Landsbyernes fælles dyrkning af markerne foregik ved, at disse blev opdelt i et mylder af enkeltlodder, som ofte blev ændret fra år til år. Det bevirkede bl.a., at dræningsgrøfter kun var midlertidige; al jorden skulle jo lægges om næste år af hensyn til braklægningen.
Endelig var ukrudtsbekæmpelsen ikke særlig effektiv, og selvsåede bevoksninger af småtræer og krat var almindelige elementer på markerne. Kønt har det set ud, men meget ineffektivt.

I Danmark arbejdede regeringen med de mange nødvendige forandringer på landet. Man ville forbedre vilkårene for bønderne. Af de mange tiltag nævnes hastigt: Samling af de enkelte gårdes jordlodder i en hovedlod, støtte til udflytning fra landsbyen, stavnsbåndets ophævelse, indførelse af en folkeskole, en for-bedring af fæstesystemet og husmændenes forhold.

Disse ting ramte byen i 1781. Derefter var Ramløse ikke til at kende igen. Men lad os først kigge på et bykort over landsbyen i 1779.

Udskiftningen 1781

Kortet er udarbejdet i 1779, to år før selve udskiftningen. Det angiver placeringen af gårde og byhuse i Ram-løse. Dengang havde byen en stor åben plads, et bystævne, over for kirken ned mod gadekæret. Tegneren har i øvrigt drejet kirken en kvart omgang. Den nuværende Ellemosevej ses tydeligt i øverste højre hjørne.

Byen var på det tidspunkt usædvanlig stor for en landsby at være. Med sine 28 firlængede gårde var den herredets største. Planen gik nu ud på at inddele fællesjorden uden for bykernen i 30 store lodder beregnet for egentlige gårde. Dertil kom 30 mindre lodder til brug for husmandsfamilierne. I den gamle by forblev 6 gårde urørt, og der blev givet jord til 31 byhuse med kålhaver. Endelig blev overdrevsjorden, tørvemosen og området på Sandet fordelt mellem de store gårde.
Farvelagt kort fra 1816
De to kort viser Ramløse før og efter udskiftningen. Man kan se syv gårde; det er de seks som oprindeligt planlagt, men nær gadekæret ligger Arresøgård, som af ukendte årsager fik lov til at blive på sit oprindelige sted i en meget lang årrække. Ellers skulle de udskiftede gårde flyttes ud på deres nye marker straks. I praksis gik der dog et par år.

hist bymidte 1816Pluk af udviklingen i 1800-tallet

Den nye rytterskole ligger nu, hvor Ellemosevej møder landevejen. Der er forskellige meninger om bygningens alder. Er den identisk med byens oprindelige skole, eller er det en nybygning? Se problemstillingen i Bogen om Ramløse.

I 1841 blev sognet Ramløse-Annisse til en politisk enhed. Sogneforstanderskabet blev nedsat, men senere – i 1868 – blev det ophøjet til et egentligt Sogneråd.

Ramløse Mølle er opført i sin første version i 1884. Ramløse Forsamlingshus kom til i 1885 på initiativ af Rasmus Kristensen fra gården Nøjsomhed på Ramløsevej. Samme fortrinlige mand stod også i spidsen for dannelsen af byens Skytte- og Idrætsforening, ja, han fik også gang i en foredragsforening, som eksisterede frem til 1968.